Urner

Når du mister en af dine kære, skal du pludselig tage stilling til en lang række ting omkring begravelse eller bisættelse. Hvis den afdøde selv har ønsket at blive kremeret, eller du vælger det, så skal du blandt andet vælge en urne, som asken fra kremeringen skal i. Når du modtager urnen fra krematoriet, skal den enten begraves på kirkegården, eller asken skal spredes ud over åbent hav eller fjord.

Du kan vælge mellem mange forskellige urner i forskellige mål. Alle vores urner leveres af Nordic Funeral og Bækmarksbro Kistefabrik. Du kan vælge mellem bio-, bambus-, ler- og tubeurner – de sidste er lavet af genbrugskarton.

Der findes nogle regler, som du skal overholde, hvis du vælger en urne til din kære. Du kan læse om urner og regler herunder.

Hvad koster en urne

Du skal vælge en urne, hvis din kære skal kremeres. En urne koster fra omkring 650 kroner til over 1000 kroner. Du kan vælge mellem forskellige typer af materialer, former og mål – og prisen afhænger af deraf. Mange vælger en urne, som afspejler afdødes personlighed, da prisen på en urne ikke varierer så meget.

Hvad er en urne lavet af

En urne kan være lavet af biomateriale, ler, bambus eller karton. Nogle urner er lavet til askespredning over hav eller fjord, nogle kan sænkes ned i havet, mens andre urner er lavet til at blive sat i jorden. Mange urner laves i forskellige mål.

Nogle materialer forgår let i jorden. Det gør f.eks. biomateriale og karton. Biourner er lavet i 100 procent biologisk nedbrydeligt plantefibermateriale. Urnerne fås i flere farver og varianter, og du kan få sat forskellige symboler på urnen, så den bliver mere personlig.

Urner i genbrugskarton fås med tre forskellige motiver – vælg mellem et smukt skovmotiv, hav med solnedgang eller en solsikkemark.

Urner kan også være lavet af ler. Du kan blandt andet vælge den meget smukke, runde søurne, som opløses, når den kommer ned i havet – og herfra spredes asken. Du kan naturligvis også få en helt traditionel lerurne, som også er meget smuk. Mange vælger at tilføje symboler eller måske skrive eller tegne på urnen.

Urners mål

Urner laves i forskellige mål, og prisen kan godt afspejles i størrelsen på urnen. En regel siger, at urnen skal kunne rumme mindst 5,5 liter. En rund urne må max være 21 cm i diameter. Andre urner skal mindst være 20 centimeter i bredden og må max være 30 centimeter høj. Alle urner skal kunne plomberes af krematoriet.

Hvor lang tid må man have en urne stående

Når en af dine nærmeste er blevet kremeret, må du ikke have urnen til at stå hjemme hos dig selv. De fleste vælger at få urnen gravet ned på kirkegården på et gravsted eller på en åben græsplæne, hvor man kan sætte en sten eller få lagt en mindeplade. Nogle vælger at få urnen nedsat på en fælles gravplads, hvor man som pårørende ikke ved præcist, hvor urnen er gravet ned.

Hvis du har en privat grund, der er mere end 5000 kvadratmeter, må du faktisk også grave en urne ned der. Det kræver dog en særlig tilladelse til at få lov til det.

Når du eller bedemanden henter urnen hos krematoriet, skal den straks køres til det sted, hvor du har bestemt, at urnen skal hen. Er det til nedgravning på kirkegården eller derhjemme, skal det ske, når urnen ankommer.

Har du eller afdøde valgt, at asken skal spredes på havet, skal I straks gøre det. Du må altså ikke tage urnen med hjem og stå, indtil I har tid eller lyst til at grave den ned eller sprede asken på havet eller i fjorden.

Hvor længe holder en urne

Der er stor forskel på, hvor længe en urne holder. Du kan vælge en urne, som hurtigt forgår, når den graves ned i jorden – f.eks. en urne af genbrugskarton. Men alle jordurner skal kunne opløses i jorden inden for et år.

Et urne-gravsted skal være fredet i ti år, før gravstedet kan bruges til en ny urne eller en ny kiste.

Se vores udvalg her